Hvorfor denne placering? Hvad bygges der egentlig? Og hvilken infrastruktur opstår her?
Omkring den planlagte retningsradiomast på Falkensteinerweg i Brunn am Gebirge er der de seneste uger opstået en intensiv offentlig debat.
I medierapportering og på platformen OpenPetition tales der delvist om en »42 meter gittermast«, en »sendemast« eller en »mobilmast«.
Der er faktisk tale om et infrastrukturprojekt, som bør betragtes langt mere specifikt teknisk.
Med dette indlæg vil vi derfor på gennemsigtig vis redegøre for, hvordan placeringen er opstået, hvilken infrastruktur der står bagved, hvorfor højden er nødvendig, og hvilke funktioner anlægget skal opfylde.
Det handler udtrykkeligt ikke om personligt at kritisere naboer med andre interesser.
Det handler om at skabe et fælles faktagrundlag for debatten.
1. Hvad bygges der egentlig?
Planlagt er en cirka 45 meter høj gittermast på en grund ved Falkensteinerweg.
I den offentlige debat tales der delvist om 42 meter. Også den aktuelle OpenPetition bruger denne betegnelse. Den offentlige rapportering og projektdokumenterne henviser derimod til en højde på cirka 45 meter. (openPetition)
Ved vurderingen af det konkrete projekt er det selvfølgelig de indsendte plandokumenter, der er afgørende.
Masten er en del af en kommunikationsinfrastruktur og skal især bruges til rettede radioforbindelser.
Der er derfor ikke blot tale om opførelsen af en isoleret mast uden bestående infrastruktur.
Placeringen er snarere en del af en teknisk infrastruktur, der er vokset gennem mange år.
2. Er det en »mobilmast«?
Denne betegnelse bruges igen og igen i den offentlige debat.
Den formidler dog et bestemt billede: et klassisk mobilmastested, der først og fremmest opføres for at dække mobiltelefoner.
Det er ikke den tekniske beskrivelse af det her planlagte projekt.
Det planlagte steds væsentlige formål ligger i retningsradioforbindelser mellem definerede lokaliteter.
Ved retningsradio overføres data via stærkt bundtede radioforbindelser mellem bestemte modstationer.
Masten tjener dermed som teknisk bestanddel af et kommunikationsnetværk.
Betegnelsen »sendemast« beskriver rigtignok grundlæggende et bygningsværk med radioantenner, men siger endnu intet om, hvilken radioteknik der drives på det, og hvilken funktion den bagvedliggende infrastruktur opfylder.
3. Hvorfor skal masten være cirka 45 meter høj?
Højden er ikke en beslutning efter devisen »jo højere, jo bedre«.
Ved retningsradio skal der opfyldes konkrete tekniske forudsætninger.
Det omfatter blandt andet:
- modstationernes placering,
- den nødvendige sigtelinje,
- terræn og bebyggelse,
- den såkaldte Fresnel-zone,
- antennernes placering og højde,
- frekvens og tekniske egenskaber ved radiostrækningen,
- samt den nødvendige tilgængelighed af forbindelsen.
En retningsradiostrækning kan derfor ikke blot sammenlignes med en vilkårlig radioforbindelse.
Mastens højde følger af den nødvendige placering af antennerne til de påtænkte radiostrækninger.
4. En særlig egenskab: Retningsradioantennerne udstråler meget målrettet
Et andet vigtigt punkt er hidtil næsten ikke blevet forklaret i den offentlige debat.
Retningsradioantenner er ikke rundstrålende.
De anvendte antenner bundter radioenergien målrettet i retning af den pågældende modstation.
Ved de påtænkte retningsradioantenner er hovedstrålens åbningsvinkel kun omkring 1 grad.
Det betyder:
Antennen skal ikke dække det umiddelbare nærområde omkring masten.
Den skal nå en defineret modstation på afstand.
Også derfor spiller mastens højde en vigtig rolle.
Jo højere antennen monteres, desto større er den lodrette afstand mellem hovedstrålens retning og området umiddelbart under hhv. omkring masten.
Forenklet sagt:
Masten står ikke højt, for at så meget radioenergi som muligt skal udstråles ind i boligområdet. Antennen monteres højt, for at den ønskede radiostrækning teknisk set fungerer.
Den konkrete immissionssituation afhænger selvfølgelig af frekvens, sendeeffekt, antennetype, antennegevinst, retning og de tekniske driftsparametre.
For en konkret vurdering er de tilsvarende tekniske beregninger, sagkyndige vurderinger og eventuelt målinger derfor afgørende.
5. Hvorfor ligger placeringen overhovedet dér?
Den nuværende placering blev ikke blot valgt ensidigt af Biricon.
Som led i den oprindelige planlægning blev den konkrete placering drøftet med den umiddelbart berørte nabo.
Der var endda et andet forslag fra vores side.
Vi ville oprindeligt helst have placeret masten længere i retning af vores egen bygning.
Naboen ønskede imidlertid en bestemt anden placering.
Vi tog hensyn til dette ønske og lod den ønskede placering tegne ind i planen i overensstemmelse hermed.
Den heraf opståede ansøgningsplan blev derefter underskrevet af naboen og hans hustru.
På dette grundlag blev projektet planlagt videre, og til sidst blev godkendelsesprocessen indledt.
På dette tidspunkt havde vi ingen grund til at antage, at den fælles planlagte placering senere ville blive bekæmpet i princippet.
6. Hvad skete der bagefter?
Først senere i forløbet ændrede situationen sig.
Efter at mastekonstruktionen allerede var leveret, og arbejderne med at forberede fundamentstedet hhv. med at verificere jordbundsforholdene i overensstemmelse med jordbundsundersøgelsen var begyndt, blev der udtrykkeligt rejst indsigelse mod projektet.
Her blev der blandt andet givet udtryk for frygt for en betydelig værdiforringelse af den tilstødende grund.
Efterfølgende opstod borgerinitiativet mod projektet, og den nuværende offentlige strid begyndte.
Vi dokumenterer ikke denne kronologi for at bedømme naboen personligt.
Den er snarere relevant, fordi der i den aktuelle debat delvist opstår det indtryk, at placeringen skulle være fastlagt af os uden forudgående afstemning med de umiddelbart berørte.
Det svarer ikke til den tilblivelseshistorie, vi har dokumenteret.
7. Hvordan blev projektet fremstillet offentligt?
I den offentlige debat bliver projektet ofte forkortet betegnet som »42 meter gittermast« eller »45 meter sendemast«.
Borgerinitiativet beskriver blandt andet projektet som en ekstra gittermast på en privat grund i et boligområde. Også den politiske debat tager denne fremstilling op. (openPetition)
Problemet ved denne forkortede beskrivelse er ikke, at mastens højde skulle være forkert, eller at det ikke er et bygningsværk med radioantenner.
Problemet er, at infrastrukturens egentlige tekniske funktion derved næsten ikke bliver synlig.
En mast er først og fremmest kun det synlige bygningsværk.
Afgørende er, hvilken infrastruktur der drives på den, og hvilket formål den opfylder.
8. Infrastrukturen bagved har eksisteret i mange år
Historien bag denne infrastruktur rækker væsentligt længere tilbage end det aktuelle mastprojekt.
Biricon har allerede siden 2006 støttet opbygningen og driften af FunkFeuer-infrastruktur i regionen.
Siden 2015 har der ifølge vores dokumentation bestået en fiberforbindelse via ASFINAG-infrastrukturen til Vienna Internet eXchange.
Siden 2017 bruges brandvæsenets tårn som vigtigt distributionssted for Funkfeuer. Et eksperimentelt netværk, der stiller gratis internet til rådighed for alle deltagere/borgere
Brandvæsenet får via denne infrastruktur gratis internet fra Biricon.
I 2025 blev backbone-forbindelsen udbygget yderligere og udvidet til en 10 Gbit/s dark fiber-forbindelse til E-Shelter/NTT's datacenter.
Distributionen sker redundant via den eksisterende infrastruktur.
Den planlagte mast er derfor ikke begyndelsen på et helt nyt netværk.
Den er en del af videreudviklingen af en infrastruktur, der er opstået gennem mange år.
9. Hvilken rolle spiller FunkFeuer?
FunkFeuer er et frit community-netværk.
Biricon har allerede i mange år støttet denne infrastruktur og stiller blandt andet teknisk infrastruktur og placeringer til rådighed for den.
Den planlagte mastinfrastruktur står derfor også i sammenhæng med den videre udvikling af denne frie kommunikationsinfrastruktur.
Projektet består således ikke udelukkende af forsyning af enkelte kommercielle kunder.
10. Hvad har det med blackout-beredskab at gøre?
Kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at virksomheder, organisationer og kommuner også under længerevarende udfald kan forblive handledygtige.
På Biricons virksomhedsadresse findes der derfor allerede forskellige komponenter til en så høj driftssikkerhed som muligt.
Det omfatter blandt andet:
- Solceller
- Batterilager på omkring 400 kWh
- Dieselnødstrømsforsyning
- redundante netværksforbindelser
- Dark fiber-forbindelse
- egne server- og infrastrukturkomponenter
- Backup- og disaster recovery-systemer
Den tekniske infrastruktur skal dermed også ved længerevarende udfald kunne drives så længe som muligt.
Den planlagte mast er en del af dette større infrastrukturkoncept.
Den er selvfølgelig ikke »beredskabet«.
Men en robust kommunikationsinfrastruktur kan i krise- og blackoutsituationer udgøre et vigtigt teknisk grundlag.
11. Hvad med mulige sundhedsmæssige virkninger?
Også dette spørgsmål tager vi alvorligt.
For radioanlæg skal de til enhver tid gældende lovmæssige og tekniske krav overholdes.
Ved et retningsradioanlæg er desuden den konkrete udstrålingskarakteristik afgørende.
De anvendte retningsantenner bundter radioenergien stærkt i retning af den pågældende modstation. Ved de påtænkte antenner er hovedstrålens åbningsvinkel omkring 1 grad.
Hovedstrålens retning forløber derfor ikke lodret nedad mod grunden, men rettes målrettet mod den pågældende modstation.
Det er også en af grundene til, at mastens højde er teknisk relevant.
Det forhold, at en mast er 45 meter høj, betyder derfor ikke, at der under masten opstår en tilsvarende høj radiobelastning.
For en konkret vurdering skal man dog altid inddrage de faktisk anvendte antenner, frekvenser, sendeeffekter, retninger og de tilsvarende beregninger hhv. målinger.
Vi vil derfor hverken afvise sundhedsmæssige betænkeligheder i bred almindelighed eller fremsætte ubelagte sundhedsmæssige påstande.
Afgørende er de tekniske fakta.
12. Hvad med bybilledet?
Bybilledet er en legitim del af debatten.
En 45 meter høj gittermast er synlig. Det bestrider vi ikke.
Betragtningen af bybilledet bør dog også tage højde for placeringens faktiske fremtidige omgivelser.
Direkte bag den planlagte mast er der i forbindelse med A21 planlagt en støjskærm med en planlagt højde på omkring 14 meter. Efter den nuværende planlægning skal den gennemføres fra 2027 hhv. 2028.
Dermed vil placeringens umiddelbare omgivelser alligevel ændre sig betydeligt.
Støjskærmen vil selv udgøre et omkring 14 meter højt, langstrakt og dermed arealmæssigt væsentligt mere prægende bygningsværk.
Fra vores synspunkt er det derfor fornuftigt ikke at bedømme spørgsmålet om bybilledet ud fra en isoleret fremstilling af masten, men ud fra hele den fremtidige omgivelse.
Masten står ikke i et uforandret landskab.
Den befinder sig i umiddelbar nærhed af den eksisterende motorvejsinfrastruktur og foran en planlagt omfattende støjdæmpende foranstaltning.
En realistisk visualisering bør derfor ikke kun vise masten i dag, men også de fremtidigt planlagte omgivelser.
13. »Hvorfor ikke bare vælge en anden placering?«
Dette spørgsmål er forståeligt.
En alternativ placering er dog teknisk ikke automatisk egnet, blot fordi den ligger uden for et boligområde.
For at en retningsradiostrækning kan fungere, skal blandt andet følgende forudsætninger være opfyldt:
- tilstrækkelig radiosigtelinje
- egnet højde
- passende modstation
- tilstrækkelig Fresnel-zone
- egnet frekvensplanlægning
- Strømforsyning
- Netværks- hhv. fiberforbindelse
- Driftssikkerhed
- teknisk tilgængelighed
- Godkendelsesegnethed
En placering kan derfor se attraktiv ud på et landkort og alligevel være teknisk uegnet.
Desuden skulle et alternativt areal udbygges med infrastruktur helt forfra.
Den nuværende infrastruktur på den planlagte placering opfylder allerede væsentlige forudsætninger for en højtilgængelig drift.
OpenPetition selv anfører som pro-argument, at en alternativ placering ville være forbundet med betydelige ekstra udbygningsomkostninger. (openPetition)
14. »Der er jo allerede internet og mobilnet«
Ja.
Spørgsmålet er dog ikke, om Brunn am Gebirge grundlæggende har internet og mobilnet.
Spørgsmålet lyder:
Hvilke kommunikationsveje står til rådighed i det konkrete tilfælde, hvor redundante er de, og hvilke yderligere radiostrækninger er der brug for til den eksisterende hhv. fremtidige infrastruktur?
Et eksisterende mobilnet erstatter for eksempel ikke automatisk en dedikeret retningsradioforbindelse mellem to bestemte lokaliteter.
Ligeledes erstatter en enkelt fiberforbindelse ikke automatisk en redundant radiostrækning.
Forskellige teknologier opfylder forskellige opgaver.
15. Hvad med påstanden om, at det kun er et kommercielt projekt?
Biricon er en virksomhed og driver selvfølgelig kommercielle kommunikationstjenester.
Samtidig findes der omkring den eksisterende infrastruktur yderligere funktioner.
Det omfatter blandt andet:
- Støtte til FunkFeuer
- Internetforsyning af brandvæsenets lokalitet
- redundante kommunikationsveje
- Infrastruktur til kunder
- planlagt sammenkobling af yderligere lokaliteter
- Driftssikkerhed og nødstrømsforsyning
Kommercielle og infrastrukturelle funktioner udelukker derfor ikke hinanden.
16. Hvad siger petitionens tal egentlig?
Den aktuelle OpenPetition viser 309 underskrifter.
Heraf henføres 219 til Brunn am Gebirge, 65 kommer fra andre regioner, og 25 er angivet som hemmelige. Statistikken henfører desuden 201 underskrifter direkte til Brunn am Gebirge; yderligere stammer for eksempel fra Perchtoldsdorf, Liesing, Maria Enzersdorf og Mödling. (openPetition)
Disse tal viser, at emnet vækker interesse også ud over den umiddelbare placering.
De siger dog intet om, hvorvidt de enkelte støtter fuldt ud kender projektets tekniske funktion, eller hvilken personlig motivation der ligger bag en underskrift.
Også derfor anser vi en saglig information om projektet for fornuftig.
17. Vi tager naboernes bekymringer alvorligt
Vi forventer ikke, at enhver nabo byder en 45 meter høj mast i sine omgivelser velkommen.
Et sådant bygningsværk ændrer de umiddelbare omgivelser.
Også spørgsmålet om bybilledet er legitimt.
Hvad vi dog ønsker os, er en debat, hvor alle væsentlige oplysninger tages i betragtning.
Dertil hører ikke kun mastens højde.
Dertil hører også:
- den faktiske tekniske funktion,
- placeringens tilblivelseshistorie,
- den allerede eksisterende infrastruktur,
- retningsradiostrækningernes krav,
- driftssikkerheden,
- de fremtidige omgivelser,
- den planlagte støjskærm,
- samt spørgsmålet om, hvilke alternativer der teknisk set faktisk fungerer.
18. Vores mål
Vi vil ikke overbevise nogen om at opgive personlige betænkeligheder.
Vi vil dog gerne forhindre, at en kompleks teknisk infrastruktur udelukkende bedømmes ud fra billedet af en »45 meter høj mobilmast i haven«.
Den planlagte mast er en synlig bestanddel af et væsentligt større infrastrukturprojekt.
Den bagvedliggende infrastruktur er vokset gennem mange år.
FunkFeuer, fiber, retningsradio, redundans, nødstrømsforsyning og muligheden for en mere krisesikker kommunikation er en del af denne samlede sammenhæng.
Samtidig accepterer vi, at der stilles spørgsmål om bybilledet, om det umiddelbare naboskab og om den konkrete udførelse.
Disse spørgsmål bør besvares ud fra plandokumenterne, tekniske data og sagkyndige vurderinger – og ikke ud fra formodninger.
Gennemsigtighed i stedet for slagord
Den offentlige debat har vist, hvor hurtigt et komplekst teknisk projekt kan reduceres til få begreber.
»42 meter mast.«
»45 meter sendemast.«
»Mobilmast.«
»Boligområde.«
Hvert af disse begreber beskriver kun en lille del af det samlede billede.
Vi vil derfor gerne lægge hele historien og de tekniske baggrunde frem.
Dette indlæg skal løbende suppleres, når nye kontrollerbare oplysninger bliver tilgængelige.
Spørgsmål til projektet er udtrykkeligt velkomne.
Vores ambition er en saglig debat på grundlag af de faktiske tekniske og planlægningsmæssige forhold.
Biricon IT Services GmbH
Brunn am Gebirge